 |
|
|
 |
|
Skotland 2014
Søndag d. 10. august
Så kom dagen, der har været planlagt i snart et år, og som vi har ventet på og glædet os rigtig meget til.
Turen går til Skotland, og vi skal af sted i 15 dage sammen med Kåre og Anette fra det skønne fynske land.
Her er klokken 9.20 og vi er klar til at køre mod Fraugde, hvor vi skal mødes med fynboerne og så af sted mod det skotske højland.
Det, at
turen er planlagt, skal senere vise sig ikke helt at holde, for der sker ting på
turen, der ændrer selv de bedste planer og forberedelser........
Fakta om Skotland:
Skotland er en selvstyrende stat og en af de fire nationer, der udgør det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland. Skotland er den næststørste af de fire stater. foruden fastlandet består Skotland også af 790 øer. Hovedstaden er Edinburgh, og der bor ca. 5 millioner mennesker i Skotland.
Skotland har tre officielle og anerkendte sprog: engelsk, gælisk og skotsk.
Omkring 30 % af befolkningen taler skotsk flydende. Offentlig støtte til skotsk vokser langsomt, efter at sproget har været undertrykt i hen ved tre århundreder. De skotske myndigheder tilbyder økonomisk støtte til forskellige skotsksprogede projekter og forskning, herunder en større skotsk ordbog.
I
løbet af de sidste hundrede år er antallet af indfødt gælisktalende dalet fra omkring 5 % til kun 1 % af befolkningen. Sproget tales stort set kun på de vestlige øer, hvor kommunerådet bruger det gæliske navn om sig selv; "Comhairle nan Eilean Siar" ("Council of the Western Isles" eller "Kommunerådet for de vestlige øer"). Ifølge loven om det gæliske sprog fra 2005 er det besluttet af det skotske parlament, at der skal tilbydes et begrænset udvalg af offentlige tjenester, hvor gælisk og engelsk sprog skal ydes "ligeværdig respekt", men ikke have ligeværdig, legal status.
Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil 1. maj 1707, da unionsloven forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien. De to lande havde haft fælles monark siden personalunionen i 1603, men havde fortsat været selvstændige lande. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat, og selv om landet blev styret fra London i 292 år, har det altid haft egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retsligt system, der bygger på andre principper end de engelske. Skotland har også selvstændigt uddannelsessystem og var et af de allerførste lande i verden til at indføre obligatorisk skolegang. Desuden har Skotland også egen statskirke. Den skotske lov, det skotske skolesystem og den skotske kirke har bidraget til at opretholde den skotske identitet og nationalitet til trods for unionen. Efter en folkeafstemning blev det skotske parlament genoprettet i 1999. Den 18. september 2014 bliver der afholdt skotsk folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien
Vi ankom til Fraugde
ca.
kl. 11, og efter kram og de sædvanlige og uundværlige smådrillerier, var vi klar til at drage ud på vores fælles rejse.
Her er den første af mange pauser på turen. Vi er på en rasteplads, hvor vi fik en engelsk dame til at tage et fællesbillede af os alle 4.
På denne plads i det jyske, havde vi den første kaffe/te/cola pause....
😎
......................................og en af de få i ferien, hvor der ikke var enten en lille kage eller en scones til.
Vi skulle sejle fra Esbjerg til Harwich, en tur på 18 timer, og det skulle vise sig, ikke at blive den store fornøjelse at sove, for der var efterdønninger fra stormen Berta 🤒 så nattesøvnen var det så som så med...... ingen var dog ude at tale i "den store telefon" så den gode aftensmad beholdt vi indenbords 😀
Mens vi venter på at kunne tjekke ind, spiser vi vores medbragte klemmer og får en kop tår vand, eller hvad der nu var i flaskerne.
Så letter vi anker og sætter sejl, nåhhh nej - det er i en anden historie
Vi smider trosserne og sejler mod den engelske kyst og det skotske højland, hvor der venter nye og spændende oplevelser.
Mandag d. 11. august
Vi kom i land og ud at køre på de engelske veje. Her er vi på vej til Notthingham, og må lige ind og have en puster og lidt at spise, før vi skal finde vores første landfaste overnatning.
Uha... de kører jo i venstre side, og selv om vi er på motorcykler og styret sidder, som det gør hjemme, så er det dævlme ikke nemt.
At køre i venstre side, at køre venstre om i rundkørsler, at skulle orientere sig modsat af hvad man har gjort i ustyrligt mange år (ja, Kåre er snart 60, selv om det ikke ses ), er det ikke noget, vores ellers så velfungerende hjerner lige omstiller sig til, så her priste vi os lykkelige for danske nummerplader og flag på motorcyklerne, så de venlige engelske og skotske bilister kunne se, vi ikke var lokale og hjalp os ud, ind, frem og tilbage på rette spor, når vi var lidt på herrens mark 😮
Så pauses der igen.
Her udenfor byen Cambridge, og vi ved ikke helt om den store bygning i baggrunden, er en del af universitetet i Cambridge....
Turen til Notthingham foregik i både sol, regn og torden - men ikke værre end vi sagtens kunne køre i det.
Notthingham England, blev indtaget og vi fandt straks ind til The Britannia Hotel uden at køre forkert. Her blev vi vist op på 5 sal til gode værelser med enkeltsenge og flade puder 😎
Det tog lige nogle dage at vænne sig til den slags puder, men ellers var her helt okay.
Det skulle vise
sig, at Kåre havde et rigtig godt samarbejde med begge sine GPS'er (en tomtom og fruen) og Bent og hans GPS, så det er ikke mange km., vi har fjumset rundt i det engelske og skotske land.
Fra værelset havde vi udsigt til Notthingham Castle.
Efter en tur i badet og en lille "morfar" skulle vi finde noget mad. Det blev til aftensmad på vores første pub, og Anette og jeg gik ikke helt mætte derfra.
Vi fik bestilt steak and kidneypie med fritter og ærter. De skal roses for ikke at servere for store portioner af fritter, men den dag ville Anette og jeg gerne have haft en stor portion, for i guder.... hvor smagte den pie bare grimt 🤒.
Den var ikke engang i nærheden af at kunne pirre vores smagsløg, så dem fik Bent og Kåre lov til at spise, og så tærede vi på vores depoter og drak vore colaer...
Efter den mindre heldige start på vores kulinariske første aften, gik vi en tur i den nærmeste omegn, og da vi boede ca. 10 minutters gang fra Nottingham Castle, var det første stop. Der var ikke åbent, så vi snuppede nogle billeder gennem lågen.
Altså....med den højre muskuløse arm ind gennem tremmerne i porten, er der da ikke en sjæl der kan se, at vi ikke var helt inde ved borgen 😉
Fakta hentet om Notthingham Castle:
Nottingham slot er
beliggende på et naturligt
klippeforbjerg kendt som ”Castle Rock”. Der
er en vis usikkerhed på om slottet fandtes på stedet før den normanniske
erobring i 1100 tallet.
Den første normanniske borg blev bygget i 1067, året
efter slaget ved Hastings på ordre fra William Erobreren. Træborgen blev senere
erstattet af et langt mere forsvarligt slot af sten under Henry II. I
århundreder var slottet et af de vigtigste i England for adlen og de kongeliges
både, da det lå strategisk i forhold til floden Trent. Det var også tæt på de kongelige
jagtområder ved Tideswell.
Mens Richard Løvehjerte og en stor del af de engelske
adelsmænd var på deres tredje korstog, blev der sagt Nottingham slot var
forladt, og det blev besat af sheriffen af Nottingham. I legenderne om Robin
Hood er Nottingham slot skueplads for opgør mellem sheriffen og de fredløse i
mange fortællinger vi alle kender fra bøger og film.
I dag bruges slottet som museum og kunstgalleri.
Udenfor stod der selvfølgelig en statue af den legendariske Robin Hood, og her er jeg i gang med et forsøg på få Bent til at komme frem, så vi kan få taget et billede foran....... det er op ad bakke, som det ses her
Robin Hood er en berømt skikkelse fra de gamle engelske sagn. Hans eksistens har aldrig kunnet bevises, selv om det har været forsøgt mange gange. Det fortælles, han levede i skovene sammen med sine venner efter han blev dømt fredløs. Der findes utallige fortællinger om hans bedrifter, at han
støttede de undertrykte, og at han fortsatte sin modstand mod øvrigheden
efter sin dom. Det siges også, at han ’’stjal fra de rige og gav til de
fattige’’. Han var dygtig i brugen af bue og andre våben, og hans lige som bueskytte aldrig er set hverken før eller siden.
Fortællingerne om ham har dermed bedre appelleret til folket, og han har
været anset som en mand som dem selv, der kæmpede mod uretfærdighed og
hjalp de svage.
I nogle fortællinger om Robin Hood, bliver han forbundet med en kæreste. Hendes navn er sædvanligvis Marian, skønt hun nogle gange også er blevet kaldt Mary eller Maud. Mange mener, de blev gift, andre mener, hun døde.
Inden vi gik hjem denne første aften på farten, kom vi lige forbi denne forretning i Nottingham.
Danish Homestore - en forretning med gamle danske møbler fra Poeten og Lillemors tid 😎 og de ved godt, hvad de vil have for det
.... prøv bare at tjekke dem ud på deres hjemmeside, og se så om du selv har en mindre formue stående på loftet eller i laden 😉
www.danish-homestore.com
Tirsdag d. 12. august
Efter at have indtaget en god engelsk morgenmad og tanket maskinerne op, var det videre på rejsen. Vi kørte gennem det smukke Peak districkt, hvor lyngen viste sig fra sin smukkeste side. Der var utallige typiske engelske stendiger og får - så mange, at der må da helt sikkert være flere får i det engelske og skotske land, end der er indbyggere....
Her er der en lille pause.......det kan tænkes, det er en der skal træde af på naturens vegne - siger ikke hvem
Hvis jeg skulle have et billede af min kære husbond, krævede det op til flere gange kvalificeret hjælp, og her er det Kåre, der lige træder til.......
Der er smil på, så mon ikke han nu har forstået det!!!!!
Der er
allerede
så småt ved at tegne sig et billede af dagsrytmen, så her er vi på vej over til en pub, hvor vi skal have formiddagspausen og mon ikke, der skulle være en lille kage - ikke at vi trænger, men vi behøver det for at kunne fortsætte
Her har de tre andre valgt at posere foran kameraet på en højst besynderlig måde.... og det skulle vise sig senere på turen, at det ikke var sidste gang 🙃
Vi gik ind på The Anglers Rest, der lå i udkanten af den lille by Bamford i hjertet af Peak District Nationalpark, for at få en kop tår kaffe/te og lidt til ganen.
Dette hyggelige lille sted ejes af 300 af omegnens indbyggere. Stedet huser den lokale pub, café og posthuset. Der er faste arrangementer på stedet hver uge og hver måned er der optræden af live bands.
Der er mega hyggeligt i caféen, og den havde et fornuftigt udvalg af lækre kager
Her bliver der nydt gulerodskage og brownies..... muuuums 😀
Efter endnu et par hundrede km. skulle frokosten indtages, og det blev på denne hyggelige landlige kro The Moorlands Inn i byen Ogden ved A629 nær Halifax.
Vi fik de lækreste flytes med kylling og salat - selvfølgelig skyllet ned med kold cola, og så kunne vi fortsætte til næste overnatningssted i Kendal, England.
Overnatning på The Couty Hotel i Kendal. Et hotel der har eksisteret siden 1833 ved floden Kent.
Vi blev fantastisk godt modtaget. De ryddede op i en lille garage ud til vejen, og og her fik vi alle 4 motorcykler ind for natten.
Bent skulle lige have en smøgpause, inden vi skulle bære alle pakkenellikerne op på værelset. Kåre mente godt han kunne holde muleposen imens
Den fynbo har bare humor
😀
Vores værelse var stort, lyst og rent. Det samme var badeværelset. Det kunne godt trænge til en kærlig hånd, men der var hyggeligt og rustikt og vi var glade for at være her.
Jeg har læst flere anmeldelser fra nogle af de steder, vi har boet. Rigtig mange skriver om manglende vedligehold og rengøringen på værelserne......... men, vi får jo hvad vi betaler for, og vi behøver ikke vild luksus, for at have en god ferie.
Personalet var søde, maden god og servicen i top, så om der manglede at blive malet en væg, eller der lå lidt støv i et hjørne, det ødelagde ikke vores oplevelse af stederne.
Efter et godt måltid mad på en lokal italiensk restaurant, gik vi en tur i byen i støvregn og stille vind.
Her er en gammel bro over floden Kent
Selv om det var aften og ved at blive mørkt, var det en dejlig tur i byen. Her er Kåre vist ved at fortælle endnu en af sine historier 😉
Da vi kom tilbage til hotellet, gik vi op og lavede kaffe og te, og så gik vi ned og sad og hørte levende musik inde fra en af stuerne.
Ejeren kom forbi og hørte, om vi ikke ville ind i stuen, men vi sad godt og kunne snakke samtidig med vi hørte musikken. Hun tilbød også mere kaffe eller te, hvis vi kunne drikke mere.
Anette havde som altid strikketøjet med, og denne gang var der gang i sokker til Katrine.
Det var så hyggeligt hver aften efter dagens strabadser, et bad, en lille "morfar" og et godt måltid aftensmad, at sidde sammen. Anette med knitrende strikkepinde, og så snakkede vi om dagens oplevelser, turen, livet og hvad der ellers faldt for.
Denne aften her kom Kåre og jeg til at snakke om, hvem der havde været med i Traveling Wilburys. Jeg var overbevist om Roy Orbison havde været med, men deri var den gode fynbo ikke enig..... og da jeg ikke kunne google det, sådan lige på stående fod, så røg der en sms hjem til Casper. Han sov heldigvis ikke og kort efter kom navnene på hele gruppen. Kåre måtte her (og utallige gange efterfølgende på turen) sande at fru Buur havde ret 😎
Onsdag d. 13. august
Så er vi ved at være tæt på den skotske grænse. Her er der lige en fotopause. Naturen er fantastisk grøn og frodig pga. al den regn de får på det meste af det engelske kontinent.
Der er lavet en serie med billeder
af naturen under Skotlands natur.
....................................nåh nej, det var jo ikke kun en fotopause 😎
Husbonden skulle lige træde af på naturens vegne, og hvor kan det gøres bedre end i disse smukke omgivelser
Sikken en velkomst 😀
Så er vi kommet til Skotland - Alba på gælisk.
Skotland har en fantastisk historie, hvor kampene står i kø for løsrivelse fra det engelske herredømme over mange tusind år. Den skrevne historie om Skotland begynder ifølge Wikipedia, da romerriget kom til Britannien efter år nul. Skotternes stride med England er utallige og spændende læsning.
Foreløbig sidste kapitel er nu i gang med optakten til afstemningen den 18. september 2014 om løsrivelse fra Storbritannien.
Det første og sidste hus i Skotland står der på The Old Toll Bar. Huset ligger ved Gretna og der er foretaget over 10.000 vielser på stedet siden 1830.
Vi fik fortalt historien om, hvordan man dengang ikke kunne blive gift med det samme, men skulle vente 21 dage. Mange løb hjemmefra op til Gretna og den gamle smedje. Det krævede kun at man var på skotsk jord for at kunne blive gift, og det foregik hurtigt, inden der kom slægtninge, der var imod ægteskabet. En meget spændende historie, der er at finde på nettet i historien om Gretna Green og The Old Toll Bar
Efter den gode historie om stedet, fik vi en meget lækker scone med frugt, smør og marmelade og en kop te inden turen gik videre mod Alloa og næste overnatningssted.
Sidst på eftermiddagen ankom vi til Alloa og The Clairmont Lodge hotel.
Alloa ligger ca. 8 km. fra Stirling, og vi har to overnatninger her i Alloa. Så det er planen vi skal være turister i Stirling.
Det var et rigtig hyggeligt værelse vi havde her, og efter udpakningen, badet og den obligatoriske "morfar" gik vi i byen og spiste og gik en tur rundt i byen.
Alloa er den største by i
Clackmannanshire am
t, det mindste amt i det skotske lavland, og den ligger ved bredden af floden Forth. Der er ca. 20.000 indbyggere.
På vores tur i byen gik vi på den gamle Alloa Waggonway. Den første jernbane i
Clackmannanshire am
t, og den var kun ca. 1.000 m. lang. Den blev bygget i 1766 og gik fra kulminen til havnen.
Jeg tror, den sidste vogn kørte på sporet i 1940, men er ikke helt sikker.
Efter vores tur i byen var der tid til aftenhygge, te, cola eller lokal øl og snak om dagens oplevelser.
Her er Bent og jeg inviteret ind på Kåre og Anettes "hummer" 😎
Torsdag d. 14 august
I dag var så vores første dag som turister på turen - altså en dag, hvor vi ikke skulle køre mc, men rundt og se en lille del af den skotske kultur omkring Stirling.
Vi tog med toget fra Alloa til Stirling, og ved Stirling station kunne vi komme med en Hop on-Hop of bus ganske gratis. Den kørte rundt til forskellige attraktioner i Stirling.
Vi startede turen ud til Stirling Castle.
Udenfor var det første, der mødte os ved parkeringspladsen denne statue af Robert The Bruce.
Fakta om Robert The Bruce:
Han blev født den 11. juli 1274 og døde som 54 årig den 7. juni 1329. Robert var konge af Skotland fra 1306 til sin død i 1329. Han var en af de mest berømte krigere i hans generation. Han ledede krigene for den skotske uafhængighed mod England, og
han
kæmpede med succes i løbet af hans regeringstid for at genvinde
Skotlands plads som en selvstændig nation, og er i dag husket i Skotland
som en national helt.
Det går lidt op ad bakke mod indgangen til slottet.
Fakta om Stirling Castle:
Stirling Castle ligger på toppen af Castle Hill, og er en af de største og vigtigste
historiske borge
i Skotland. Den lodrette klippevæg, som borgen er bygget på, viser hvorfor borgen gennem tiderne har været en af de mest uindtagelige borge. På det stejleste sted går klippen næsten 80 m. lodret ned.
De første registreringer af Stirling Castle er tilbage i 12 hundredetallet.
De fleste af de vigtigste bygninger i slottet kan dateres tilbage fra det 15 og 16 århundrede. De nuværende bygninger stammer tilbage fra det 14, 15 og 18 århundrede.
Adskillige skotske konger og dronninger er blevet kronet på Stirling Castle bl.a. dronning Mary af Skotland i 1542.
Det er et imponerende bygningsværk.
Mere fakta om slottet:
Krigsministeriet ejede slottet fra 1800 og frem til 1964. Riddersalen var boligblok og det kongelige palads var officersmesse. I dag er Sterling Castle stadig hovedkvarter for Argyll og Sutherland Highlanders infanteri, men ingen har til huse på slottet mere. Slottet bliver besøgt af over 300.000 mennesker hvert år.
En del af slottet set fra ydermuren....
Her er et lille udsnit af køkkenet og den aktivitet der var på stedet.
Der lå beskrivelse af, hvordan det havde fungeret. De kongelige/adelige huse havde alle to køkkener. Et der kokkererede for de kongelige/adlen og officerer og et, der kokkererede for alle andre på slottet. Det menes, at medmindre der var fest eller fornemt besøg på slottet, lavede de to køkkener næsten samme mad.
Næsten alle ansatte i køkkenet var mænd, da man mente at kvinders plads bestemt ikke var i køkkenet (modsat i dag ) og der er ikke optegnelser af kvinder i køkkenet i Skotland før 1620. Dog menes det, at der var nogle få kvinder, der tog sig af rengøringen af fisk og høns.
Da denne tekst er skrevet og bliver læst højt for husbonden min, er hans totalt grineren kommentar: Jamen, så er det jo os mænd, der har lært jer kvinder at være i et køkken...... igen er det fra os mænd, I har jeres viden ...... Amen for silvan da noget vås
Her er en fin kogebog, hvor der på den ene side er beskrevet, hvordan nye ærter eller bønner skal koges.
På den anden side er der en beskrivelse af, hvordan smørstegte grønsager skal tilberedes.
Ja, se med henvisning til teksten til forrige billede, så forklarer det jo en del.. de mænd kunne ikke koge ærter uden det stod beskrevet i en kogebog.... 😀
Bent skulle da lige en tur op i køkkenvinduet for at tjekke udsigten over slottet. Det var nu ikke meget, han kunne se. Tiden i køkkenet var altså ikke til at se ud og dase eller drømme, men til at bestille noget.😎
Vi skulle også lige tjekke fængselscellerne ud. På væggen hang der en plakat, hvor der var beskrivelse af forskellige militære straffemetoder frem til 1830...... uha
Her et billede af en indsat på den tid.. hyggeligt selskab af en rotte 😥
Kåre følte sig som altid, når vi har besøgt fængselsceller forskellige steder, godt tilpas 😉
............................... nej, det er ikke ham, der sidder der - det er en dukke 🤩
Kongens sovekammer, og jeg formoder, det er den rå udgave og ikke som der reelt har set ud. I de tider kan en royal personage umuligt at haft den seng uden madras eller draperinger 🙂
Nej, i dette rum mødtes kongen med de mest betydningsfulde gæster. Det menes han vaskede sig, klædte om og bad her. Han sov i et mindre rum tæt på dette.
Så er det ganske anderledes med dronningens sovekammer.
- men her er det som med kongens. Her mødtes dronningen med betydningsfulde gæster og sengen var kun symbolsk. Også dronningen sov i et mindre rum tæt på dette værelse.
Kongen havde en ventesal, hvor kun de mest betydningsfulde gæster fik lov at vente på at komme til audiens hos kongen, og det var ikke alle, der alligevel var vigtige nok, til at komme ind til kongen.
Dronningen havde tilsvarende kongen en ventesal, hvor hendes gæster blev udvalgt til at komme ind til audiens.
- og nåede man som meget vigtig gæst gennem nåleøjet, så var dette værelset, hvor dronningen tog imod.
Anette og jeg måtte lige prøve tronstolene i riddersalen. Kåre stod bagved, ikke som ridder og væbner, men fordi han bare ville med på billedet
.....................og vi havde egentlig påtænkt disse kreationer til fotograferingen, men for meget kage allerede, så vi kunne ikke skrue os ned i disse to, så vi må lægge et billede i stedet 😉
Da dette er en tur på 15 dage med 14 overnatninger og mange fantastiske billeder og oplevelser.........
kommer der en del to...
............ så der fortælles videre i anden del, hvis du har lyst til at se og læse mere 😀
|
|
 |
|
|
|